- Undervisningsministeriets minimums- og vejledende timetal for fagene følges som udgangspunkt, men på 4. klassetrin anvendes en ud af tre lektioners naturteknologi til matematik for at booste faget
- Skolens fagundervisning kan tilrettelægges som fag-/emnedage og emneuger
- Det tilstræbes, at der er færrest mulige lærere og pædagoger omkring en klasse dog under hensyn til fagligheden - lærere med linjefagskompetence eller lign. vægtes højere end antallet af lærere pr. klasse på 4.-6. klassetrin
- Planlægningen foretages, så der sker så få lærerskift som muligt
- Personale fra dagtilbud følger børnene i overgangen fra dagtilbud til skole/SFO
- Dansklæreren for første klasse udpeges ved fagfordelingen det år, hvor eleverne begynder i 0. klasse og det tilstræbes at læreren har en lektions sproglig opmærksomhed i 0.klasse i foråret
- Dansklærere fører normalt klassen videre i forløb 1.-3. kl. og 4.-6. kl. og matematiklærere fører normalt klassen videre i forløb 0.-2. kl. og 3.-6. klasse. Det tilstræbes dermed at klasser ikke skifter dansk og matematiklærer samtidig
- Parallellægning på tværs af årgange prioriteres i både fagfordeling og skemalægning
- Disse principper kan fraviges, hvis særlige forhold gør sig gældende
Godkendt af Fællesbestyrelsen i Fjelsted Harndrup Børneunivers d. 24.02.2026
Katrine Lindtofte
Forperson