Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for Lejrskoler

Princip for lejrskoler i Fjelsted Harndrup Børneunivers

Formålet med lejrskoler er at give eleverne mulighed for personlige erfaringer og fælles oplevelser med et socialt og fagligt fokus, som de ikke umiddelbart får i den normale hverdag på skolen.
Formålet for lejrskolen skal ligge inden for folkeskolens formål og er en del af undervisningen. Det forventes dermed, at alle elever deltager, men skulle der være elever, der ikke kan deltage i lejrskolen, skal de pågældende elever følge undervisningen i en anden klasse på skolen.

Der er lejrskole på 4. klassetrin med en varighed på 3 dage, 2 overnatninger. 

Skolen afholder udgifter forbundet med personalets deltagelse samt ophold og transport.
Forældre vil blive opkrævet kostpenge, 100 kr. pr. døgn, samt skal sørge for eventuelle lommepenge.

Kontaktforældre til klassen kan efter eget ønske, evt. i samarbejde med skolen, indsamle eller tjene midler, som kan bidrage økonomisk til lejrskolen og dens oplevelser. Det vil i forbindelse hermed være forældrenes ansvar at indsamle og opbevare midlerne.

Godkendt af Fællesbestyrelsen i Fjelsted Harndrup Børneunivers d. 17. december 2025

Katrine Lindtofte
Forperson